
Er du i gang med at lede efter en ny drømmebolig? I forbindelse med researchen efter en ny bolig vil du få brug for en række gode råd. Der skal en nemlig en lang liste frem på bordet, når forberedelserne til det nye hjem skal gå i gang. Hvor skal jeg overhovedet finde mit drømmehus? Og hvilke farver skal der på væggene?
Heldigvis findes der flere forskellige apps, som kan hjælpe dig med dette formål, så dine drømme omkring det nye hus hurtigt kan gå i opfyldelse.
Boligsiden
Du har højst sandsynligt allerede besøgt boligsiden.dk, hvis din jagt på det nye hus eller den nye lejlighed er gået i gang. Boligsiden har ligeledes en fremragende app, som gør det let for dig at søge efter boliger på farten, eller når du er på gåtur i dit nuværende boligområde. Ud over at søge efter diverse boliger i hele landet har du nemlig mulighed for at finde boliger i nærheden af din aktuelle placering.
Det er en stor fordel, hvis du ønsker at blive boende i en bestemt by grundet god børnepasning. Via appen kan du ligeledes finde frem til åbent hus-arrangementer, gemme dine søgninger samt mange andre ting.
I forbindelse med boligresearchen skal du desuden huske at tænke over mulighederne omkring et boliglån. Tal med din bankrådgiver for at finde ud af, hvilke boliger du kan kigge på inde i appen –og kig for eksempel på hjemmesiden lånet.dk for at få gode råd til boliglånet.
Sadolin Visualizer
Når du har købt dit nye drømmehjem, og du endelig står inde i huset, kan den næste app hjælpe dig med farven på væggene. Uanset om hjemmet er 30 år eller tre år gammelt, har det brug for en god omgang maling, så hele hjemmet kan få et friskt udseende.
Med appen Sadolin Visualizer kan du prøve alle Sadolins farver på dine vægge i hjemmet ved blot at pege og trykke på skærmen på din telefon. Tag et billede, og peg på et punkt på billedet – og så vil appen hjælpe dig med at finde den rigtige farvekode. Det er ligeledes muligt at få en række spændende match-muligheder til netop de farver, som du synes allerbedst om.
Houzz Interior Design Ideas
Efter væggene i det nye hjem har fået en smuk omgang maling, er det på tide at begynde med den allersjoveste del – indretningen. Når det kommer til indretningen af et helt nyt hjem, kan der tit opstå problemer og frustrationer, da det kan være ganske svært at finde frem til en bestemt stilart og specifikke møbler.
Til dette formål kan du benytte dig af appen Houzz, som viser flotte fotos af indretningsløsninger. I appens forskellige ideabooks har du mulighed for at finde fotos med bestemte temaer, smarte opbevaringsløsninger eller små køkkener. Gå derfor med fordel ind på denne app, når du ikke har flere kreative idéer at notere ned i indretningsbogen.